Spring til indhold

Balance i Livet

Balance i Livet

Juletidens samvær og hygge handler meget om at spise – og kan derfor være svær, hvis man har udfordrende tanker og følelser omkring mad, krop og vægt er. At være i et svært mønster med mad er langt mere almindeligt end de fleste tror. Mange oplever, at mad fylder og bruges til at styre tanker og handlinger.

I det nye år starter Svendborg Selvhjælp en gruppe op for dig, som har brugt mad til at håndtere livet med – og nu er klar til forandring. I gruppen, Balance i Livet, støtter vi respektfuldt hinandens processer og er vægtneutrale.

Har du lyst til at være med i en gruppe hvor…

  • Vi kigger på vaner og overbevisninger om mad?
  • Via egenomsorg undersøger, hvorfor vi handler, som vi gør – og bliver bevidste om at handle anderledes?
  • Undersøger os selv med kærlige øjne og accepterer vores valg?

Fra midt februar vil Balance i Livet mødes hver torsdag eftermiddag på Frivilligcenter og Selvhjælp, Kvægtorvet i Svendborg. Gruppens tovholder, Tina, er erfaren afspændingspædagog – og har desuden personlig erfaring med mad som en måde at tackle livet på.

Du er meget velkommen til at blive en del af det fortrolige fællesskab, som Balance i Livet tilbyder. Vi har netop åbnet for deltagerlisten, så meld dig endelig til i god tid hos Anja på 42 40 52 95. Du er også velkommen til at skrive eller ringe og høre mere om gruppen, hvis du har spørgsmål.

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies  Læs mere