Spring til indhold

Aktuelle selvhjælpsgrupper

Sorggruppe

At miste til døden er en del af livet. Men selvom sorg er en naturlig tilstand, så er den svær at være i for de fleste. I en sorggruppe mødes vi ikke for at fjerne sorgen. Vi mødes for at dele den med andre og blive stærkere sammen.

 

Svendborg Selvhjælp kører løbende sorggrupper for dig, som er i sorg. Måske har du mistet en ægtefælle/partner, en forælder eller et barn. Måske en god ven.

 

Sorggruppen ledes af en eller to tovholdere, som har relevant faglig og/eller personlig erfaring. Tovholderne sikrer, at processen foregår i dit tempo, med respekt for dine grænser. Inden forløbet kommer du til en individuel samtale. Her lærer vi hinanden lidt at kende og finder ud af om en sorggruppe er det rigtige for dig. Hvis ikke du er klar til en gruppe, så tilbyder vi også gratis en-til-en samtaler.

Kontakt Anja på 42 40 52 95 /anja@fcss.dk, hvis du er interesseret i et sorgforløb.

Diabetesgruppe

Har du lyst til at blive klogere på din diabetes? Kunne du tænke dig at høre om andre diabetikeres erfaringer – og dele dine egne?

 

Over 360.000 mennesker lever med diabetes i Danmark. Mange har gavn af at mødes med andre i samme situation. Diabetesnetværket i Selvhjælp Svendborg starter igen d. 17. september – og du er meget velkommen!

 

Netværket mødes tirsdage i lige uger fra kl. 16:30-18:00 i Frivillighuset på Kvægtorvet. Her tager vi emner op, som relaterer sig til diabetes. Vi vil lave mad sammen hver anden gang – og hygge os samtidig!

 

Netværket ledes af to tovholdere, som har både personlig og faglig erfaring med kost, sundhed og diabetes. Ring eller skriv til Anja på 42 40 52 95 / anja@fcss.dk, hvis du vil vide mere.

Når voksne børn og deres forældre mister kontakt: Forældregruppe

Flere og flere seniorer forældre mister kontakt til deres voksne børn. For de fleste er det meget skamfuldt og tabubelagt, når voksne børn slår hånden af dem. Ny forskning peger på seks overordnede temaer, som ligger bag de fleste brud: 1) en problematisk relationshistorie, 2) en svær skilsmisse, 3) svigerfamiliens aftryk, 4) penge, økonomi og arv, 5) skuffelse og umødte forventninger, 6) forskellige værdier og livsstil.

 

Selvhjælp Svendborg har fået henvendelser fra forældre, som har mistet kontakt til deres børn. Derfor starter vi nu et netværk for forældre, der har oplevet et brud mellem dem og deres voksne barn/børn. I gruppen vil vi første og fremmest skabe et rum, hvor denne livssituation kan almindeliggøres, så tabuet kan brydes og tales om.

 

Ring eller skriv til Anja på 42 40 52 95 / anja@fcss.dk, hvis du vil vide mere.

Skilsmisse

En skilsmisse kan udvikle sig til en livskrise og få alvorlige konsekvenser. Sådan er det desværre for en del mænd.

Måske kender du selv til de udfordringer, som kan opstå i kølvandet på en skilmisse. Mange har svært ved at få samarbejdet omkring delebørn til at fungere. Det kan være svært at acceptere tabet af kæreste eller ægtefælle – og vanskeligt at komme godt videre med en ny partner. Der kan være store økonomiske problemer forbundet med en skilsmisse, som påvirker vores muligheder for at komme videre.

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg kører en gratis gruppe for mænd under 50, der er ramt af en skilsmissekrise. Gruppen ledes af en mandlig tovholder med relevant baggrund. Hensigten er, at få sat ord på forskellige temaer i forbindelse med skilsmisse – og finde styrke og støtte i at møde andre, som er i samme situation.

Hvis du er interesseret, så tag kontakt til os på 42 40 52 95 eller anja@fcss.dk.

Angstgruppe

Over 350.000 mennesker i Danmark lever med angst-symptomer, som dagligt påvirker deres trivsel og hverdag. For de fleste mennesker med angst er det hjælpsomt at møde andre i samme situation. Ved at tale om sine udfordringer med ligesindede, så normaliseres de og gøres for mange lettere at acceptere.

 

Gruppen ledes af en erfaren psykoterapeut og er et gratis tilbud. Vi tager nye deltagere ind i gruppen en gang om året.

 

Kontakt Anja på 42 40 52 95 eller via mail på anja@fcss.dk, hvis du gerne vil høre mere om angstgruppen.

Naturens helende kraft - en udegruppe for kvinder med PTSD

Vores populære naturgruppe for kvinder med PTSD og lignende symptomer køres med to årlige hold med opstart om efteråret og foråret.

 

Naturen har i sig selv en afslappende, beroligende og helende virkning på alle. Bevidste naturoplevelser øger både psykisk og fysisk velvære – og det kan få afsmittende, positive effekter i hverdagen med PTSD.

 

Kontakt Anja på 42 40 52 95 /anja@fcss.dk, hvis du vil vide mere om gruppen.

Stress-gruppe for kvinder

Alvorlige stress-symptomer er hverdag for ca. 12% af den danske befolkning. Alligevel oplever mange at føle sig forkerte – og fanget i negative stigmatiseringer om at tage sig sammen og komme i gang. Men sådan er det ikke med stress.

 

Stress-gruppen er et samarbejde med Svendborg Kommune, hvor Selvhjælp Svendborg forankrer et kommunalt forløb i et frivilligt tilbud.

Kontakt Anja på 42 40 52 95 /anja@fcss.dk, hvis du er interesseret i at høre mere.

ADHD-Cafe

At leve med ADHD/ADD opleves som en udfordring for de fleste, men for mange bliver det lettere af at få sine udfordringer normaliseret ved at dele sine erfaringer med andre ligesindede. ADHD cafeen er en mulighed for at møde andre i samme situation og lære mere om ADHD/ADD for dig, som er diagnosticeret – men også dig som er under udredning, venter på en udredning eller er ved at tage skridt mod at få sat en udredning i gang.

Vi mødes den første tirsdag og den anden torsdag i måneden i Frivillighuset kl. 17-19:00.

ADHD cafeen er et samarbejde mellem ADHD foreningen og Selvhjælp Svendborg. Kontakt Anja på 42 40 52 95 /anja@fcss.dk, hvis du er interesseret i at høre mere.

Hjerte-meditation

Hver tirsdag er der meditation med Steen i Frivillighuset kl 16:00 – og igen kl 18:00. Kom og ta’ en forebyggende pause med meditativt fokus på hjerte-energi. HVis du har spørgsmål til metoden kan Steen tage dig igennem en kort intro.

 

Mød bare op eller kontakt Anja på 42 40 52 95 /anja@fcss.dk, hvis du er interesseret i at høre mere.

Dans

I samarbejde med danse-fællesskaberne i Bagergade og Selvhjælp Svendborg kan du danse tre gange om ugen i Bagergade. De tre dansegrupper er forskellige, men fælles for dem er, at de tilbyder et vedvarende danse-fællesskab med fokus på det sociale: Her opstår venskaber og netværk. Ikke mindst for de mange blandt os, der ikke længere er på arbejdsmarkedet og/eller bor alene.

For at høre mere om de 3 dansegrupper kan man kontakte Josefine: 29 24 37 64.

Psykisk vold

Psykisk vold kan finde sted i mange sammenhænge. På arbejdspladsen, online, i familien, i parforholdet, i omgangs-kredsen og fritidslivet. Psykisk vold kan forstås som gentagne handlinger, der systematisk nedgør, ydmyger og herigennem kontrollerer en person. I Danmark oplever mere end 100.000 mennesker om året psykisk vold. Hvis du er en af dem, så er du ikke alene.

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg starter en gruppe for mennesker, som er ramt af psykisk vold. Gruppen ledes af en tovholder med relevant erfaring, så der kan skabes tillid til at finde styrke gennem fællesskab.

Kontakt Anja på 42 40 52 95 /anja@fccs.dk. for mere informatio

Autisme netværk

Mange forældre til børn og unge med autisme føler sig alene og magtesløse. Det kan være svært at overskue systemets faldgruber og muligheder samtidig med at få en hverdag til at hænge sammen.

 

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg starter derfor et forældrenetværk, hvor der kan deles erfaringer og hentes støtte fra andre i en lignende situation. For mange har det stor værdi at møde ligesindede – både i processen omkring de første bekymringer, udredning og når hverdagen med en diagnose måske melder sig.

 

Netværket køres af to tovholdere, som har personlig og relevant fagligt erfaring. Hvis du er interesseret i at blive en del af netværket, så er du meget velkommen til at kontakte os på 42 40 52 95 eller anja@fcss.dk.

Aktuelle selvhjælpsgrupper

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies  Læs mere