Aktiv sommer 2022 samlede mere end 250 børn
- 6. marts 2023
Fredag – lørdag uge 31 afholdt vi Aktiv Sommer i et tæt samarbejde mellem Aktive Boligområder (ABIS) og Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde Svendborg (FTS).
Projektet var forberedt at en tværkulturel projektgruppe på 6 kvinder igennem 7 måneder.
Samlet havde vi 30 interne frivillige på tværs af alder og kultur samt 10 ansatte fra de to organisationer.
17 foreninger / tilbud fra byen deltog med aktiviteter (ca 26 frivillige ) og samlet var ca. 250 børn og deres familier deltagende i aktiviteterne. I ugerne op til og under Aktiv Sommer var 11 unge frivillige – et par unge fra foreninger, unge fra området under Aktive Boligområder og unge i forvejen engageret i FTS.
Projektet var primært finansieret af Broen Svendborg og Trygfonden med en mindre egenfinasiering af FTS Svendborg og ABIS. FTS egenfinasiering blev delvist dækket af paragraf 18 midler udover lønningerne.