Spring til indhold

Svendborg Kommune, Svendborg Frivilligråd og Frivilligcenter og Selvhjælp, Svendborg

inviterer hermed jeres forening til at deltage i

Synlighedsdag 2026, som afholdes:

Torsdag den 16. april 2026 Kl. 14-17
Frivillighuset Kvægtorvet, Frederiksgade 8, 5700 Svendborg

Synlighedsdagen er et fælles initiativ for foreningslivet i Svendborg Kommune med det formål at styrke synligheden af frivilligt socialt arbejde samt understøtte samarbejde, videndeling og netværk på tværs af foreninger.

Vi betragter jeres forening som en central aktør og ressource i det lokale civilsamfund og ønsker jeres deltagelse i arrangementet. Vi opfordrer jer til at udpege to repræsentanter, som på foreningens vegne kan deltage og bidrage med perspektiver og erfaringer fra jeres arbejde.

Jeres deltagelse er væsentlig for, at Synlighedsdagen afspejler bredden i det lokale foreningsliv og skaber et kvalificeret grundlag for videre samarbejde. Arrangementet tilrettelægges med fokus på fælles læring og synlighed.

Yderligere information om program, indhold og praktiske forhold vil blive fremsendt løbende frem mod arrangementet.

Program følger...

Tilmelding til at få en bod:

Vi inviterer foreningerne til at få en bod på dagen. Der er dog begrænsede pladser, så det er først til mølle. I kan sikre jer en bod ved at tilmelde Jer på linket.

Inviterede til arrangementet er ansatte i Svendborg Kommune, hr. og fru. danmark og alt der imellem. Det er altså en unik mulighed for at synliggøre Jeres forening.

Har I spørgsmål, behov for yderligere afklaring eller input til arrangementet, er I meget velkomne til at kontakte os. Vi lægger vægt på en løbende og konstruktiv dialog.

Vi håber, at jeres forening har mulighed for at deltage og dermed bidrage til en stærk og synlig frivillig indsats i Svendborg Kommune.

Synlighedsdag 2026

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies  Læs mere