Spring til indhold

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg arbejder på at starte en gruppe for yngre mænd, som er ramt af skilsmisse.

Det er ikke alle skilsmisser, som er svære – men for nogle kan skilsmissen generere en livskrise. Her har mange mænd gavn af et netværk. Og gavn af at tale om tingene.

Derfor leder vi efter en tovholder, som har mod på at facilitere en skilsmisse-gruppe for mænd. Du er selv mand, måske med relevant faglig og/eller personlig erfaring. Først og fremmest, så ved du at fællesskab kan noget og så brænder du for at gøre en forskel for andre mænd i en svær situation.

Som tovholder af en mandegruppe får du indledningsvist et kort kursus i facilitering – og vil modtage sparring/supervision og anden kompetenceudvikling igennem Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg. En gruppe vil køre over et forløb på 8-10 gange med opstart i efteråret 25. 

Hvis du er interesseret, så skriv til Niffe på niffe@fcss.dk – vi håber at høre fra dig

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg arbejder på at starte en gruppe for yngre mænd, som er ramt af skilsmisse.

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies  Læs mere